Læs om vores mange produktioner...


Blå Mænd - biografpremiere

Så er det i dag at Blå Mænd har premiere landet over. Der er allerede over 12000 mennesker der har ladet sig underholde af forpremierer i hele landet og vi håber mange flere vil støde til de kommende uger.

Book din billet på www.kino.dk.
Se mere på www.blaamaend.dk.

BM_karakterer

Blå Mænd - færdigklippet

Så satte klipper, Martin Wehding, sidste snit i Fridthjof Films første egenproducerede spillefilm, BLÅ MÆND.
Komedien, der er skrevet af Mick Øgendahl i samarbejde med instruktøren, Rasmus Heide, skal nu igennem et større effektarbejde, inden den er klar til at ramme de danske biografer.
Ronnie Fridthjof er producer og filmen co-produceres med Scanbox og TV2 og har foruden Mick Øgendahl selv, også Sidse Babett Knudsen, Thure Lindhardt, Troels Lyby og Martin Brygmann på rollelisten.

BM_karakterer

TV-spots for Discovax

Fridthjof Film har netop lavet 2 nye TV-spots for DiscoVax. Denne gang er det blevet til Dance Chart 20 og Jazz CD'en Nat & Dag med danske Jazz klassikere. Det er henholdsvis motion graphics artist Sune Daugaard og Kim Nielsen der har produceret spottene.

De vil køre på TV fra starten af februar.

Jazz

Familie på Farten

Fridthjof Film har tidligere produceret en dokumentarserie på 8 programmer, hvor vi følger en helt almindelig familie og deres 91 årige farmor på et eventyr gennem den australske outback. Nu har vi igen været afsted og fulgt familien på endnu et eventyr – denne gang på gåben igennem en af verdens mest øde og tørre ørkener – Simpson ørkenen i Australien. En ekspedition på 30 dage 600 km gennem ørkenen for en helt almindelig og utrænet dansk familie.

Mere info på
Familie på Fartens hjemmeside.

Se teaser
her...

Solo på Odense Filmfestival

Efter den bragende succes på Dox-on-Wheels er Solo blevet optaget i konkurrence på Odense Filmfestival. Den dramatiske beretning om Jøn Nørgaard vil blive vist på festival tirsdag d. 28. august klokken 17.00 og onsdag d. 29. august klokken 17.00
For flere informationer klik ind på
www.Filmfestival.dk
Instruktøren Kasper Torstings anmelderroste film om Jon Nørgaard er lige for tiden ude på turné rundt i udvalgte biografer landet rundt.
SOLO er en provokerende og bevægende film om et af Danmarks mest kontroversielle mennesker. Den er historien om hans kamp for at genvinde
respekten og meningen med livet. Den er historien om Janteloven i sin reneste form.
Filmen er udkommet på DVD her til sommer og indeholder udover filmen selv til en hel del spændende ekstramateriale.

Intern kampagne film for Novo Nordisk

Wibroe, Duckert og Partners kom til F-Film, da de skulle have produceret tre interne film som del af en større kampagne for Novo Nordisk. Alt fra pre-produktion, over koordination af cast til postproduktion og færdig master blev håndteret af Fridthjof Film. Filmene er instrueret af Kim Jakobsen og skudt på Panasonic HD Varicam.
Novo

Big Time Paranoia

Mandag d. 5 november blev Jan Gintbergs nye store show “Big Time Paranoia” sat til salg på DVD i alle landet forretninger.Fridthjof Film, der både har stået for optagelserne af showet samt DVDen, har sammen med Jan Gintberg, FBI og ArtPeople frembragt et stand-up show af højeste kvalitet. Så hvis du ikke lider af antropofobi, kan vi anbefalde dig at løbe ned hos din nærmeste forhandler og få dit eget eksemplar af Gintbergs paranoia!
Se introen...

Politiskolen - 800.000 seere

Politiskolen - 800.000 seere - 04/11/07
Politiskolens 4 afsnit kører i oktober/november på DR1 tirsdage kl. 20.30. Programmerne er blevet modtaget rigtig godt af både anmeldere og seerne. Med en share over 35% og mellem 700-800.000 seere er succesen hjemme efter mange måneders redigering.
Se Politiskolen tirsdag d. 23.10, 30.10, 6.11 og 13.11.
Se mere på
DR1’s hjemmeside.
Se introen.

Ben Webster

Universal Music udgiver mange musik DVDer og som noget særligt har de sammen med DR fundet gamle unikke koncertoptagelser med den legendariske jazzsaxofonist, Ben Webster. Fridthjof Film fik til opgave at konvertere det gamle materiale til NTSC og sammensætte en DVD, der kan sendes ud til hele verden. En udgivelse, der vil få enhvert jazzentusiast til at savle!
BenWebster

Goodbye Bafana

Bille Augusts nye stordrama, Farvel Bafana (Goodbye Bafana), der omhandler forholdet mellem Nelson Mandela og hans fangevogter James Gregory, bliver distribueret af Sandrew Metronome, der har fået Fridthjof Film til at stå for DVDen.En 2-disc udgave der indeholder filmen samt to timers interviews med skuespillerene, Bille August, Nelson Mandela og James Gregory samt mange flere.
Se den animerede menu...

Hospitalsbørn

Fridthjof Film har været inde over postproduktionen på Fenris Films Hospitalsbørn, instrueret af Lars Bo Kimergård.

I denne dokumentarfilm hører man fire voksne menneskers erindringer om deres barndomsoplevelser på hospitalet. Med en anderledes dokumentarisk interviewmetode, som kan fremkalde sansebaserede hukommelsesspor, kommer man helt tæt på, hvad det lille barn, de dengang var, oplevede. Filmens enkle og nøgne udtryk understreger de oplevelser og erindringer, hvori sorgen og følelsen af at blive ladt alene møder overlevelsen og livskraften.

Filmen er skudt på Fridthjof Films Varicam.

Se grafisk intro...

Pistoleros

Fridthjof Film står for online, grading, grafik og effektarbejde på spillefilmen “Pistoleros”, skrevet og instrueret af manden bag “Nattens Engel”, Shaky Gonzalez.
Det er produktionsselskabet Cut1Movie der står bag filmen. Jacob Ditlev der i dag arbejder hos Fridthjof Film har været producer på filmen. Filmen er i dag i distribution hos NonStop Sales.
Pistoleros er en actionkomedie med bl.a. Thure Lindhardt, Robert Hansen, Zlatko Buric, Thomas Bo Larsen og Sofie Lassen-Kahlke på rollelisten.
Se traileren
her på siden.

Jul i Svinget

Dette års julekalender på DR1 hedder “Jul I Svinget” og omhandler Linus og hans venners oplevelser i den lille bygd Svinget i Norge. Det er en af NRKs største produktioner indenfor drama til dato og blev vist sidste år i både Norge og Holland.I år er serien så kommet til Sverige, Finland og selvfølgelig også Danmark, hvor den vil blive vist med danske stemmer, så selv de mindste kan følge med.

“Jul I Svinget” udkommer allerede på DVD i slutningen af december, med hjælp fra ArtPeople og Fridthjof Films DVD-afdeling. De 24 afsnit vil udkomme i en boks med 4 DVDer, der nok skal sørge for at julen varer lige til påske!
20071103_julisvinget

3 priser til filmen "Solo" på Odense Filmfestival

Den meget anmelder- og publikums-roste film 'SOLO', kan nu sætte endnu en fjer i hatten. Eller faktisk 3 !
For som den eneste film i puljen blev den hyldet hele 3 gange til Odense Filmfestival. En stor begivenhed for filmselskabet Fridthjof Film og makkerparret, instruktør Kasper Torsting og producer Ronnie Fridthjof.
Filmens instruktør, Kasper Torsting, der ikke selv kunne være tilstede pga. bryllup, er dog ikke mindre glad af den grund og siger pr. telefon: "Når man som jeg går fra at lave en film med et populært band som Kashmir til at lave en film om en hadet person som Jon, så er man meget spændt på at se om folk kan se igennem dette. Og med disse priser er jeg ikke længere i tvivl om, at vi med SOLO har ramt noget rigtigt".
SOLO - en svær start på projektet ...
For 2 år var der ikke mange der troede på, at en film om "Jon fra Popstars" var en god idé eller ville blive nogen succes. "Jeg ville ønske jeg kunne tage jer alle med til de møder, hvor jeg fik det ene nej efter det andet" sagde Ronnie Fridthjof, filmens producer, da han for 3. gang gik op for at modtage en pris på Odense Film festival. Dog takkede han DFI, TV2 og Sandrew Metronome for alligevel at tro på, at der gemte sig en god fortælling.
SOLO kan lige nu lejes og købes på DVD.
4_m
Køb DVD'en her...
[Hele historien på DVD-venner]

Farverigt gensyn med Matador

Nu ruller seersucceen, Matador, igen over skærmen. Denne gang i digitalt forbedret og farvekorrigeret udgave. Imens de første episoder fra 1978 og 1979 ruller over skærmen arbejder F-Films postafdeling i samarbejde med DR Multimedia stadigvæk på de sidste episoder, både for fjernsyn og DVD-udgivelsen fra Sandrew Metronome. F-Film må anvende samtlige tekniske tricks fra scratch-removal over digital billedstabilisering til en grundig colorgrading for at sikre, at Matador ser bedre ud end nogensinde.

F-Films DVD-afdeling arbejder desuden på en helt ny Bonus DVD til elskere af Matador med hidtil uset materiale, der både vil komme som del af den nye Matador Box samt sælges separat til dem, der allerede har købt serien på DVD.
Matador sendes hver Lørdag aften på DR1.
Matador1

Dan Andersens “Holder 100″

Fridthjof Film producerer i samarbejde med FBI det netop nu turnerende stand-up show “HOLDER 100” med komikeren og musikeren, Dan Andersen.

Der er lagt op til både grin, gags og guitar, når Det Bruusnke Pakhus danner rammen om Dan Andersens komiske talent.

Fridthjof Film skal håndtere produktionen helt frem til DVD udgivelsen, som også vil inkludere en audio CD og Dan Andersens tv program, “Fra skidt til hit”.
Dan Andersen “HOLDER 100” laves som en flerkameraproduktion i HD.
Dan-Andersen

Familie på Farten - NU på TV2

Fridthjof Film har produceret en dokumentarserie på 8 programmer, hvor vi følger en helt almindelig familie og deres 91 årige farmor på et eventyr gennem den australske outback. Serien havde snigpremiere på Charlie i 2006, men er nu parat til TV2.

Første afsnit ruller over skærmen d. 19. maj kl. 18.25. I mellemtiden arbejder Fridthjof Film videre på en ny serie med familien – denne gang en ørkenvandring gennem en af verdens tørreste ørkener.

Mere info på Familie på Fartens og TV2-Charlies hjemmesider.

FPF_Australien

OS

Fridthjof Film producerede i slutningen af 2006 Nicolo Donatos kortfilm “OS” med Stine Stengade og Jens Albinus.

Alexander Kucera, Monika Bress, Sune Daugaard på F-Films Vfx-afdeling har de sidste måneder arbejdet hårdt med effektarbejde og roto-scoping, og filmen er nu colorgraded, har haft premiere og er klar til deltagelse i festivaller verden over.
OS

Svenske Bladreklame

Fridthjof Film har samarbejdet med Bates Sweden om at producere en række bladreklamer for bl.a. det nye svenske blad Laura, samt Hemmets Veckotidning og TV-guiden. Der er tale om fuldproduktion med både optagelse og post-produktion.
Se et eksempel
her...

Under Bæltestedet

“Under Bæltestedet” er Fridthjof Films første kortfilm lavet på New Danish Screen. Filmen er instrueret af Alexander Kølpin og er et 10 minutters 3-kants drama med fokus på kroppens udtryk, der ikke altid fortæller den samme historie som dialogen. Filmen er skudt på f-films Panasonic Varicam Film-kamera.
UB

Politiskolen - ny dokumentarserie

Frithjof Film er for tiden igang med at producere en ny TV-serie til Danmarks Radio der tager seeren igennem ild og vand på Politiuddannelsens første skoleår.”Politiskolen” er et menneskeligt og lunt mainstream tilbud som tager underholdning alvorligt og har meget på hjerte.

”Politiskolen” er en TV-serie til det brede publikum, der kendetegnes med sine fascinerende historier, det sjældne indblik og den underholdende atmosfære. Det er først gang et TV-hold har fået ubegrænset adgang.
Serien er tilrettelagt af Kasper Torsting og Lisbet Barrett.
“Politiskolen” forventes have TV-premiere primo 2007.
Politiskolen

Postproduktion på Ambulancen

F-film har igennem det sidste halve år arbejdet på postproduktionen af spillefilmen “Ambulancen” med bl.a. Thomas Bo Larsen. Det er ikke en helt almindelig film, idet den indeholder over 400 visuelle effekter. Dog ikke den slags effekter, man er vant til fra Hollywood, da samtlige effekter i “Ambulancen” gerne skulle være “usynlige” for publikum. Hovedparten er nemlig greenscreen-skud fra en stillestående Ambulance i et studie, der efter endt computerarbejde gerne skulle gengive ambulancen i høj hast suse rundt i København og omegn.

F-film samlede et hold af effektfolk fra udlandet, der bl.a. havde arbejdet på Lord of the Rings og Harry Potter. Dette har gjort, at resultatet ifølge mange er af uset høj standard i Danmark. At effekterne også kunne bære i international sammenhæng, fik lydmand Morten Holm at høre, da den amerikanske tekniker udsendt af Dolby til at certificere lyden, så filmen og spurgte om ambulancen var skudt på trailer eller med carmount. Med samtlige 40 minutters biljagt skudt i studie med en stillestående bil, må målet siges at være nået.

Filmen havde bio-premiere d. 15. juli.
Ambulancen

HJEMMESERVICE rykker ud

Efter mere end 150 afsnit af Hjemmeservice i køkkenet, griber Mik Schack nu mikrofonen og drager i kamp for den gode mad i det ganske land.Med besøg hos alt fra det mindste mikrobryggeri til de største førdevareproducenter, dannes et billede af, hvad der er godt, og hvor man kan få det.

Den sædvanlige lunefulde attityde er tilbage i 10 komprimerede udsendelser. Følg med på DR2 hver søndag kl. 20:00 fra uge 42.
Mick-Schack